Renovering, ændring og udskiftning af tag

På ældre huse er den mest energieffektive investering du kan foretage, typisk at udskifte husets tag. Ældre ”murermestervillaer” med originalt tag er ofte så ringe isoleret at en udskiftning af taget inkl. efterisolering kan være en rigtig god investering.

Når vi alligevel arbejder med taget, er det ofte en beskeden mer-investering at montere ovenlysvinduer eller kviste. Så får du lys ind og kan måske udnytte en hidtil uudnyttet tagetage. Det er billige ekstra kvadratmeter og kan meget nemt blive til husets allerbedste rum. Der er måske synlige spær som kan være meget dekorative, højt til loftet og måske endda en god udsigt.

Vi har faste leverandører af tagbelægninger, men kan også skaffe og lægge den helt specielle type som netop du ønsker. 

I vores værksted har vi en udstilling af forskellige typer af tagbelægning som du kan se inden du beslutter dig. Vi har også ofte taget kunder med på tur rundt i Fredericia og fremvist forskellige tagtyper. Vi kender fordele og ulemper ved de mange alternativer, så det er ikke kun æstetikken du skal tage i betragtning når du vælger tagbelægning.

Når du undersøger priser på et nyt tag, skal du være opmærksom på at det ikke altid er selve tagstenene som er den største omkostning. På nogle tagsystemer er prisen på tilbehøret ganske høj og det kan være en grim overraskelse for dit byggeri.

 

Fredericia Håndværkerforening

Fredericia Håndværkerforening logo

Medlem af Byg Garanti-ordningen

Fredericia Håndværkerforening logo

Medlem af Dansk Byggeri

Copyright © 2017 www.chbyg-fredericia.dk. All Rights Reserved.
Joomla! is Free Software released under the GNU General Public License.